Skal skruerne være så hårde at skrue i?

Vi har valgt at påføre skruerne Tuflok® (farvet) belægning, som sikrer dem mod at løsne sig. Det kræver lidt flere kræfter at skrue dem i, ligesom der skal kontraspændes ved montage af de 4 skruer i foden. Til gengæld øges sikkerheden, især hvis man glemmer at efterspænde skruerne. Der kan med fordel bruges en længere umbraco nøgle eller en skruemaskine.

 

Hvad er forskellen på Nomi Baby version 1 og version 2?

Både version 1 og 2 er testet og godkendt efter de samme standarder og lever begge op til alle krav i standarderne. Ændringerne på version 2 er følgende:

  1. Ny sele der både kan bruges som 3- og 5-punkt sele. I nogle lande er 5-punkt selen mest udbredt og vi har valgt at leve op til dette ønske. Fordelen ved 5-punkt selen er at nogle børn, når de bliver 5-6 måneder kan rejse overkroppen meget og her kan 5-punkt selen give ekstra sikkerhed. Ulempen er at barnet ligger meget mere fikseret med en 5-punkt sele, hvilket ikke er nødvendigt når de er helt små, hvorfor selen her kan bruges som 3-punkt sele. HUSK at barnet altid skal være under opsyn.
  2. Ny madras der går rundt om kanten på plastskallen, således at madrassen ligger bedre på Nomi Baby
  3. Nyt materiale til underdugen, vi har valgt en mesh som ventilerer bedre og er nemmere at tørre af.
  4. Alle tekstiler er af et blandings materiale som holder bedre end ren bomuld i vask. Alle tekstiler er stadig Oeko-tex® godkendt til børn.

 

Hvad hvis jeg ikke er hjemme når pakken kommer?

Hvis du ikke er hjemme ved første leveringsforsøg, vil pakken blive leveret til et UPS Acces Point. Findes der ikke et UPS Acces Point i nærheden, vil UPS forsøge at levere pakken til modtager adressen 3 dage i træk.